Home |  English |  Intranet
Om ISIS | Nyt | Interaktive rum  | Healthcare | Software  | Projektetablering
Introduktion | Indsatsområder | Organisering | Samarbejdspartnere | ISIS materiale  | Kontakt 
Forskning i overhalingsbanen
 

ISIS Katrinebjergs dynamiske finansieringsmodel har skabt forskning og initiativer, som traditionel forsknings-finansiering normalt ikke tilgodeser. Helt nye områder, øget brugerinvolvering, større samfundsmæssig orientering og et syvmileskridt ind i verdenseliten er bare nogle af satsningens positive forskningsmæssige gevinster. Professor Morten Kyng ser tilbage på fire vigtige år.

"Forskningsfinansiering". Ordet leder uvægerligt tankerne i retning af lange skriveprocesser, rækker af formalia, der skal være opfyldt og endeløse ventetider, inden man finder ud af, om diverse råd og nævn har fundet ens ideer værdige til realisering. Sådan har det ikke været i ISIS Katrinebjergs første projektrunde. Forskere og virksomheder har haft 122 mio. kr. at boltre sig for i løbet af de fire år. De eneste krav har været gode, bæredygtige ideer og engagerede samarbejdspartnere. Morten Kyng er professor i datalogi, leder af Center for Pervasive Healthcare og medlem af ISIS Katrinebjergs styregruppe. Han uddyber:

- Når man samarbejder med virksomheder, skal timingen være i orden, sådan at man ikke misser det vindue, hvor der er en fælles interesse. Virksomheder arbejder efter en anden tidsregning, end forskningen normalt gør. De kan ikke vente tre år på resultater. Derfor er ISIS et vellykket bud på en finansieringsmodel, der bringer forskere og virksomheder i samme tidszone. Og det er en af de vigtigste forudsætninger for et gensidigt forpligtende og respektfuldt samarbejde.

Nye forskningsområder
Det høje beløb og den hurtige reaktionstid har betydet væsentlige udviklinger af forskningen. Traditionel forskningsfinansiering fungerer ofte efter en konserverende logik: Man spiller på de sikre heste ved at støtte etablerede og kanoniserede forskningsfelter. I ISIS har man derimod grebet chancen for at opdyrke helt nye områder. Det gælder Interaktive Rum og Pervasive Healthcare, som ifølge Morten Kyng er kendetegnet ved en målbevidst samfundsorientering:

- Ofte er forskningens logik at lægge sig i slipstrømmen af det, andre forskere har lavet - man forsøger at gøre gårsdagens forskning lidt bedre. Lidt groft kan man sige, at viden cirkulerer i et lukket kredsløb på sine egne præmisser. I Pervasive Healthcare og Interaktive Rum tager forskerne ud af kontorerne og arbejder eksperimentelt sammen med brugere

og virksomheder. Det vil sige, at fra at beskæftige sig med "hvad lavede forskningen i går", er genstandsfeltet nu "hvad laver samfundet i dag".

Mere forskning på kortere tid
De to nye områder er kommet endog særdeles godt fra start. I løbet af projektperiodens fire år har begge centre sparket sig ind i den internationale elite. Her har den store volumen i projekter været et kodeord:

- Det store antal sideløbende projekter har gjort, at vi har kunnet sætte tempoet mærkbart op. I ISIS har vi på 3-4 år opnået, hvad man som forsker ellers typisk bruger 10-15 år på. Det er helt afgørende med gode finansieringsmuligheder, hvis man vil klare sig internationalt, for hvis man skal bruge 10 år på at lave sin forskning i stedet for tre, så er der nogle andre, der har overhalet én, slår Morten Kyng fast.

Brugerdrevne projekter
Endelig er der den brugerdrevne innovation. Her er Morten Kyng heller ikke i tvivl om, at ISIS har muliggjort en lang række projekter, som ellers aldrig ville have set dagens lys:

- Den gode brugerdrevne innovation er ikke lagt til rette på forhånd. Den udvikler sig i projektet i samarbejde med brugerne. Og det kan være svært at beskrive og argumentere for i en traditionel projektansøgning, at det ukendte resultat faktisk er selve forskningens mål. Her har det igen været en stor fordel med en dynamisk finansieringskilde, som har gjort det muligt at lave projekter, som ellers ikke havde fået støtte.

Trådløse sensorer i brug
Dermed er der kommet værdifulde input til forskningen, mener Morten Kyng. Pointen er, at brugere og virksomheder sikrer, at forskningen er optaget af at finde løsninger på de reelle problemer, der uvægerligt opstår, når teknologier skal bringes i anvendelse. Et eksempel kommer fra et af Morten Kyngs egne projekter, nemlig "forståelig it", der undersøger, hvordan man kan bruge trådløse netværk til at danne sig overblik over tilskadekomne ved store ulykker. Her indgår trådløse sensorer, der sættes på hver enkelt tilskadekommen:

- Mange mennesker forsker i trådløse sensorer, forklarer Morten Kyng. - Men det er typisk projekter, der er styret af dataloger og ingeniører, som fordyber sig i tekniske aspekter som energieffek-tive protokoller til datatransmission, og det bliver de så smadderdygtige til.

Men vi ser på, hvad det er for krav, der stilles til teknologien i brugssituationen. Her er det afgørende, at det nye udstyr rent faktisk kan bruges af læger og andet redningspersonale. Først når det er på plads, bliver energiforbruget vigtigt.

Konsolidering på softwarefronten
Også på ISIS' tredje indsatsområde, Software, har den centrale parameter været at få teknologien ud at fungere i konkrete situationer. Softwareområdet var allerede veletableret på Katrinebjerg ved ISIS' start, specielt inden for objekt-teknologi. Men med ISIS' første projektrunde er området blevet yderligere konsolideret og har især markeret sig i den internationale elite inden for infrastruktur til pervasive computing:

- Når it ikke længere er isoleret til computere og netværk men bliver indlejret overalt i omgivelserne, stiller det specielle krav til softwaren. På softwareområdet har ISIS-forskerne også markeret sig indenfor safety. Baggrunden er, at i mange af de systemer, som vi mennesker forlader os på, f.eks. inden for luftfart og industri, kan eventuelle fejl betyde alvorlig skade på mennesker og materiel. Det stiller meget store krav til de metoder, man bruger til at udvikle systemerne, forklarer Morten Kyng.

Eksperimentel nyorientering
Morten Kyng konkluderer, at der har været tale om fire meget vigtige år for de tre centre, hvor den eksperimentelle datalogi på Aarhus Universitet har ny-orienteret sig:

- Datalogiens traditionelle fokus har været på computeren og den digitale verden. I dag har især den eksperimentelle datalogi fokus på den digitale verdens integration med den fysiske og sociale verden - en omstilling der ellers ville have taget 10-15 år, opsummerer han.

Derfor er han heller ikke i tvivl om, at der er brug for samfundsmæssig prioritering af alternative finansieringsformer, hvis vi skal bevare positionen i den internationale elite og sikre kontinuerlig overførsel af tung viden til danske virksomheder.

ISIS Katrinebjerg ©, sidst opdateret 9/11/07