Home |  English |  Intranet
Om ISIS | Nyt | Interaktive rum  | Healthcare | Software  | Projektetablering
Introduktion | Indsatsområder | Organisering | Samarbejdspartnere | ISIS materiale  | Kontakt 
ISIS har lært os at skræddersy matchmaking
 

Alexandra Instituttet er matchmaking-institutionen, der er operatør på kompetencecenter ISIS Katrinebjerg. Selvom instituttet har eksisteret siden 1999, er det den store mængde af projekter i ISIS' første projektperiode, der for alvor har udviklet og forfinet matchmakingkompetencerne. Ole Lehrmann Madsen, direktør for Alexandra Instituttet, gør status.

Succes- og udbytterigt samarbejde mellem virksomheder og forskere kræver først og fremmest indsigt i hinandens rationaler og bevæggrunde. Det er det, man på Alexandra Instituttet kalder "forventningsafstemning", og det bliver der brugt meget tid på før et konkret projektsamarbejde starter. For hvis ikke man er fuldstændig på det rene med, hvad man hver især skal have ud af samarbejdet, så kan det ikke fungere. Erkendelsen kan nok virke banal, men det konkrete arbejde med med at sikre gensidigt udbytte er komplekst og kræver særlig indsigt og erfaring. Ole Lehrmann Madsen har været direktør for Alexandra Instituttet, siden virksomheden opstod som forskningsaktieselskab i 1999. Han uddyber:

- Det er meget vigtigt at sikre, at deltagerne i et projekt forstår hinandens roller. Forskerne skal forstå og respektere, at virksomhederne ikke er med for at støtte forskningen, men for at skabe bundlinie. Virksomhederne skal til gengæld forstå, at projektet skal være interessant for den enkeltes forskning og bringe den videre - at der ikke tale om en form for avanceret konsulenttjeneste.

Effektiv projektmodel
Arbejdet med at få etableret de rette forventninger foregår igennem samtaler og gensidig erfaringsudveksling, hvor man afklarer, om projektet opfylder centrale kriterier: høj forskningsmæssig kvalitet, klare erhvervsmæssige potentialer og klare og afbalancerede samarbejdspotentialer. Redskabet er den særlige Alexandra-projektmodel, hvor man i en matrix parrer konkrete kommercielle cases med forskningsmæssige temaer. Og her har den første projektrunde i ISIS været den faktor, der for alvor har forfinet erfaringerne med modellen og cementeret den som et effektivt redskab til at sikre bæredygtige resultater:

- Med ISIS har vi haft en meget stor projektvolumen at håndtere og dermed en masse kontakt til de deltagende virksomheder, fortæller Ole Lehrmann Madsen. - Det har givet os værdifuld erfaring, når det gælder om at identificere de knudepunkter, der for alvor kan løfte et samarbejde. Det har f.eks. af og til betydet, at vi har skruet op for de teknologiske ambitioner i et projekt for at sikre et tilstrækkeligt udfordrende forskningsindhold. Det giver virksomheden et langt mere perspektivrigt produkt, beretter han.

Virksomhederne på rygraden
En af forudsætningerne for succesrigt samarbejde er, at det skal være nemt at indgå aftaler. Alexandra har selv rådet over midlerne, således at man med meget kort varsel har kunnet opstarte projekter. Det betyder, at man kan imødekomme virksomhederne, når de har et behov:

- Det handler om at være fleksibel og hurtigtreagerende. I erhvervslivet er man styret af overvejelser om budgetår og produktpipelines, og hvis man ikke er parat, nogenlunde når de er, så taber man nemt ting på gulvet, forklarer Ole Lehrmann Madsen.

Kodeordet er altså indgående kendskab til virksomhedernes liv. En indsigt, som ISIS er blevet udbygget væsentligt. F.eks. er man på Alexandra fuldstændig på det rene med, at når man har set én virksomhed, har man set én virksomhed:

- Virksomheder er ligeså forskellige som mennesker. F.eks. er der er meget stor forskel på, om man er produktvirksomhed, der gerne vil have integreret it i eksisterende produkter, eller om man laver avanceret softwareudvikling. Nogle virksomheder er vant til og har ikke mindst økonomien til at håndtere langsigtede udviklingsprojekter, mens andre skal have

deres udbytte defineret meget tydeligt, inden de vil indgå i samarbejde. Disse forskelle har vi lært at pejle os meget hurtigt ind på, uddyber Ole Lehrmann Madsen.

Han tilføjer dog, at der i alle projekter skal indgå klare delresultater og leverancer undervejs, som giver konkret og åbenlys værdi. Ingen virksomheder er interesserede i at kaste sig ud i tunnelprojekter, hvor der måske kommer noget ud af det om 4-5 år.

Forretningsforståelse og it-udvikling går hånd i hånd
Selvom man bruger meget tid på at tilrettelægge projekter, er det dog alligevel hændt, at de deltagende virksomheder ikke har været i stand til at produktmodne og markedsføre de prototyper, som er kommet ud af et projekt. Det er endnu en værdifuld erfaring fra ISIS' første projektperiode:

- Vi antog nok lidt naivt, at virksomhederne pr. definition kunne tage over, når selve forskningsdelen var ovre i et projekt. Men vi kunne se, at nogle af resultaterne ikke blev samlet op, og derfor blev vi klar over, at vi måtte udvide vores fokus og selv tage over, hvis den genererede viden skulle komme samfundet til gavn. Det gælder f.eks. Infogalleriet, som nu står på biblioteker landet over og iHospital, hvor forskerne har lavet deres eget start-up-firma, forklarer Ole Lehrmann Madsen.

Erkendelsen har også betydet, at man på Alexandra Instituttet udvider med et indsatsområde inden forretningsforståelse. Det er ikke nok at vide noget om teknologier og deres anvendelse - man skal også vide, hvordan man integrerer innovation i forretningsgangen og i det hele taget gør organisationen innovationsklar. De to ting går hånd i hånd.

Viden på hylden
I markedsføringsmæssige termer har Alexandra Instituttet erkendt, at "the unique selling point" for Katrinebjerg er forskningsbaseret brugerdrevet innovation. I projektsamarbejderne drages der altid brugere ind, som sikrer, at teknologierne løser reelle problemer i brugssituationer. Og den kombination genererer ikke bare nye relevante teknologier, men også en masse kompetencer og viden, som kan komme virksomheder til gode:

- Flere virksomheder har henvendt sig og fået leveret viden, hvor der ikke er egentlig forskning involveret. Det gælder f.eks. kompetencer inden for bluetooth og fotosimulering. Vores fokus ligger nu i høj grad på at udvikle disse ydelser, sætte dem i system og gøre dem tilgængelige for alle de virksomheder, som kunne have behov for det, fortæller Ole Lehrmann Madsen.

På den måde spiller Alexandras forretningsstrategi godt sammen med den godkendelse som GTS-institut, der forhåbentlig snart kommer i hus. Her får Alexandra penge fra staten til at udvikle "Godkendt Teknologisk Service" inden for forskningsbaseret it-viden. Viden, som skal på arbejde i danske virksomheder.

ISIS Katrinebjerg ©, sidst opdateret 9/11/07