Home |  English |  Intranet
Om ISIS | Nyt | Interaktive rum  | Healthcare | Software  | Projektetablering
Nyhedsoversigt | Nyhedsartikler
Flot evaluering af ISIS Katrinebjerg og den jysk-fynske it-satsning

<< Til nyhedsoversigt 

 

Læs mere

Ministeriets pressemeddelelse

Download VTU's midtvejsevalueringsrapport

 
 

ISIS Katrinebjerg og de tre andre it-kompetencecentre under den jysk-fynske it-satsning har gjort det godt. Ni ud af ti virksomheder forventer styrket konkurrenceevne på grund af deltagelse i samarbejdsprojekter, viser ny evaluering.

Videnskabsministeriet har gennemført en midtvejsevaluering af den jysk-fynske it-satsning, som består af fire it-centre, hvoraf ISIS Katrinebjerg er det største, og den såkaldte IT-Korridor.

- Nu har vi fået dokumenteret, at det nytter at flytte ny viden ud i virksomhederne. Vi har dermed fået viden flyttet ud i de 308 deltagende virksomheder, hvor hovedparten ligger uden for de store universitetsbyer, siger videnskabsminister Helge Sander.

Evalueringen konkluderer, at sammenlignet med andre brobygningsordninger klarer den jysk-fynske IT-satsning sig tilsyneladende relativt godt, når det gælder bredden i de deltagende virksomheder. Eksempelvis fremhæves, at andelen af mindre virksomhedsdeltagere (op til 50 ansatte) ligger væsentligt over tilsvarende initiativer.

ISIS Katrinebjerg ©, sidst opdateret 14/11/05